Tostations stobejernsgear med to uafhaengige pumper
I den seneste tid er der i kravspecifikationerne for offentlige udbud om armklippere dukket et krav op om en “tostations gearkasse”. Det er imidlertid værd at overveje, hvad denne løsning præcis indebærer, og hvilke konsekvenser den medfører – både positive og negative.
Lad os starte med fordelene. Denne løsning anvendes faktisk af én italiensk virksomhed, der fremstiller sine klippere i Kina, Indien og Rumænien. Denne løsnings primære fordel er en effektiv begrænsning af konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud eller tilbudsindhentning. Indkøb af en armklipper med en støbejernsbaseret tostations gearkasse indebærer risiko for, at service og reservedele ikke er tilgængelige.
En anden fordel er, at det ved udskiftning af den store eller lille pumpe ikke er nødvendigt at afmontere den anden pumpe. Erfaringen viser imidlertid, at det efter ti til femten år som regel er nødvendigt at udskifte begge pumper, hvilket øger antallet af nødvendige afmonteringer. Derfor kan denne fordel betragtes som moderat.
Lad os nu se på denne løsnings ulemper:
- Denne løsning begrænser effektivt pladsen i dokumentationen for hydraulikreparationer på grund af multiplikatorens store dimensioner.
- Den ujævne udmattelsesslid på det primære drivhjul er dobbelt så stor som ved en klassisk multiplikator. Ved anvendelse af mulchere, rabatfræsere eller grøfteoprensere måles levetiden af en tostations gearkasse ikke i år, men i måneder.
- Afmonteringen er besværliggjort, eftersom den kræver afmontering af hele det pneumatisk-hydrauliske system for at få adgang til multiplikatoren.
- Den kræver dobbelt så meget olie til at fylde gearkassen.
- De ekstra knæled i hydraulikledningerne medfører energitab.
- Omkostningerne ved udskiftning af gearkassen er adskillige titalsprocenter højere sammenlignet med klassiske enkeltstations gearkasser.
Afsluttende kan det konstateres, at ingen velrenommeret producent af armklippere anvender denne løsning. ROLMEX producerede pilotmæssigt nogle få armklippere med denne løsning i årene 2007–2010. Løsningens problematiske karakter førte dog ingeniørteamet til at opgive videreførelsen af dette mislykkede projekt.
